MEGA (Fra 7 år) - Mandage 15.30 - Sal 3

Film 1: 26. Oktober 2026
Den glemte ø
Varighed oplyses senere · Amerikansk animation (DreamWorks), 2026 · Instr. Joel Crawford & Januel Mercado
Bedstevennerne Jo og Raissa opdager en mystisk portal, der fører til Nakali – en fortryllet ø befolket af væsener fra filippinsk mytologi. Bag det farverige ydre lurer farerne, blandt andre den frygtindgydende manananggal, og pigerne må kæmpe sig gennem øen for at nå hjem igen. Men prisen for at vende tilbage er høj: de vil miste alle minder om hinanden. DreamWorks' musikalske eventyrfilm er instrueret af Joel Crawford (Den bestøvlede kat: Det sidste ønske). Et farverigt eventyr om venskab, mod og at holde fast i den, man er.
_________________________________________________________

Julefilm: 7. december 2026
Musenes jul
80 min. · Familiefilm, 2025 · Instr. Henrik Martin Dahlsbakken · Tilladt for børn over 7 år
I et forladt hus på landet gør en musefamilie sig klar til den hyggeligste jul – lige indtil en menneskefamilie pludselig flytter ind. Så er der lagt op til krig: mus mod mennesker, fælde mod list, og ingen af parterne vil give sig en tomme. Henrik Martin Dahlsbakkens familiefilm er sprudlende, sjov og fuld af action. Og midt i alt postyret ender kampen om huset med at handle om noget helt andet end huset. Julehygge med fart over feltet for hele familien.
_________________________________________________________

Film 3: 25. januar 2027
Den vilde robot
102 min. · Amerikansk animation, 2024 · Instr. Chris Sanders · Tilladt for børn over 7 år
Efter et forlis skyller robotten Roz op på en øde ø og må lære at overleve i en vild natur, hun slet ikke er programmeret til. Dyrene frygter hende først, men da hun tager sig af en forældreløs gæsling, ændrer alt sig. Langsomt bliver Roz en del af flokken – og opdager undervejs, hvad det egentlig vil sige at være levende. Chris Sanders (Sådan træner du din drage) har filmatiseret Peter Browns roman som en betagende smuk og Oscar-nomineret animationsfilm om natur, teknologi og moderkærlighed.
___________________________________________________________

Film 4: 8. marts 2027
Mira
83 min. · Dansk familiefilm, 2025 · Instr. Marie Limkilde · Tilladt for børn over 7 år
Tolvårige Mira elsker at bygge, skabe og finde på, og hun tilbringer al sin tid i klubben sammen med bedstevennerne Naja og Louis. Men da Naja begynder at hænge ud med en ny pige fra klassen, står Mira pludselig udenfor og begynder at tvivle på sig selv. For at vinde Naja tilbage forsøger hun at komme med i den eksklusive "kærlighedsklub", hvor man kun slipper ind, hvis man har været forelsket. Marie Limkildes film er en varm og meget genkendelig fortælling om venskab, jalousi og at turde være sig selv.
Information om arrangementet
Dato og tid Mandag d. 26. oktober 2026 kl. 15:30 til mandag d. 22. februar 2027 kl. 17:45
Tilmeldingsfrist Mandag d. 22. februar 2027 kl. 17:45
Sted
Kino 1-2-3
Håndværkertorv 9-11
7700 Thisted
Arrangør
Thy Børne- og Ungdomsfilmklub
Tlf. +45 00000000
info@thybuf.dk
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
At arbejde med arrangementer uden et tilmeldingssystem er som at grille i stormvejr på en åben mark. Du kan godt. Men det er unødvendigt bøvlet.
Så sæt grillen ind i læ og prøv NemTilmelds tilmeldingssystem for 0 kr. til dit første arrangement.
Det har gjort arbejdet med arrangementer meget nemmere og meget mere sikkert for os, for persondata om deltagerne forbliver sikkert opbevaret i Danmark – uden at komme på en romantisk jordomrejse i cyberspace mellem techgiganter, cookies og annoncealgoritmer.
PS: Du ser denne reklame, fordi Thy Børne- og Ungdomsfilmklub bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser