JUNIOR (Fra 5 år) - Søndage kl. 10.30 - Sal 3

Film 1: 25. oktober 2026
Krølle Bølle
75 min. · Dansk familiefilm, 2026 · Instr. Jan Rahbek · Tilladt for alle
Dybt under Bornholm bor trolden Krølle Bølle – nysgerrig, fandenivoldsk og fuldstændig ligeglad med troldenes strengeste regel: aldrig at gå op til menneskene. Da han alligevel sniger sig op i dagslyset, følger lillesøsteren Borra efter, og en uskyldig udflugt bliver til et eventyr fyldt med magi og fare. Jan Rahbek blander animation og levende billeder, så troldehulen og menneskeverdenen mødes på lærredet. Rasmus Botoft lægger stemme til i en film om at turde stikke næsen frem – og om at passe på hinanden.

Julefilm: 6. december 2026
Den lille julemand og det magiske snefnug
85 min. · Fransk animation, 2013 · Instr. Luc Vinciguerra · Tilladt for alle
Syvårige Nicolas er blevet den nye julemand og skal ud på sin allerførste juleaften helt alene. Men julemagien er ved at forsvinde ude i verden, og skylden er hans egen: han er ramt af "voksensyge", fordi han har så travlt med at blive stor. Rådet af gamle julemænd truer med at tage kappen fra ham, og kun det magiske snefnug kan redde julen. Efterfølgeren til Den lille julemand er et charmerende fransk tegnefilmseventyr om at holde fast i barnet i sig selv.
_______________________________________________________

Film 3: 24. januar 2027
Robot Dreams
102 min. · Spansk/fransk animation, 2023 · Instr. Pablo Berger · Tilladt for alle
I et New York befolket af dyr lever hunden Dog et ensomt liv – indtil han bestiller en robot i postordre og pludselig har en ven. Sammen ruller de gennem 1980'ernes Manhattan til et uimodståeligt soundtrack, og alt er lykke, lige indtil en dag på stranden ændrer alt. Pablo Bergers Oscar-nominerede film er fortalt helt uden dialog og bygger på Sara Varons grafiske roman. Sjov, smuk og hjerteskærende på én gang – en film om venskab, savn og at komme videre, for både børn og voksne.
________________________________________________________

Film 4: 7. marts 2027
Harepatruljen – Det store æggekup
76 min. · Tysk animation, dansk premiere 2024 · Instr. Ute von Münchow-Pohl · Tilladt for alle
Bykaninen Max er blevet udvalgt til mesterhare og skal beskytte påsken – hvis han altså kan finde ud af, hvad hans superkraft egentlig er. Da det magiske gyldne æg pludselig bliver kulsort, viser det sig, at bandelederen Leo vil afskaffe påsken ved at narre en rævefamilie til at stjæle påskeæggene. Max må slå sig sammen med den unge ræv Ferdinand, selvom harer og ræve bestemt ikke plejer at være venner. Et festligt og fartfyldt eventyr om at turde stole på hinanden.
Information om arrangementet
Dato og tid Søndag d. 25. oktober 2026 kl. 10:30 til mandag d. 8. marts 2027 kl. 10:30
Tilmeldingsfrist Mandag d. 8. februar 2027 kl. 14:30
Sted
Kino 1-2-3
Håndværkertorv 9-11
7700 Thisted
Arrangør
Thy Børne- og Ungdomsfilmklub
Tlf. +45 00000000
info@thybuf.dk
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
Når vi bruger NemTilmeld til vores arrangementer, er det lige så nemt som at cykle ned ad bakke i medvind.
Og så er det GDPR-sikkert, for ingen techgiganter får kløerne i dine deltageres persondata som en anden Bond-skurk. De forbliver sikkert opbevaret i Danmark.
Du snyder dig selv, hvis du ikke selv prøver NemTilmeld til dit næste arrangement for 0 kr.
PS: Du ser denne reklame, fordi Thy Børne- og Ungdomsfilmklub bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser