MIKRO (fra 3 år) - Søndage kl. 9.30 - Sal 1
MIKRO er for yngste børn fra 3 år.
Der vises små kortfilm med dansk tale.
Alle filmene vil være med dæmpet lyd, samt dæmpet belysning i biografsalen.
OBS: Der skal købes medlemsskab til henholdsvis børn og voksne, der ønsker at tilgå børnefilmklubben i biografen.
Film 1: 25 Oktober 2026
Da Mumbo Jumbo blev kæmpestor
83 min. · Dansk animation, 2026 · Instr. Karsten Kiilerich · Tilladt for alle
En dag vågner lille Mumbo Jumbo og opdager, at han er vokset sig kæmpestor. Sammen med tre trofaste venner drager han ud på en farefuld rejse for at finde heksen Baba Jaga – den eneste, der kan gøre ham lille igen. Turen går gennem vilde og vidunderlige landskaber, og undervejs lærer de både sig selv og verden bedre at kende. Karsten Kiilerich (Hjælp, jeg er en fisk) har filmatiseret Jakob Martin Strids elskede billedbog som en farverig og fantasifuld animationsfilm. En fortælling om venskab – og om at være for lille til at blive stor.

Julefilm: 6. december 2026
Jul med Astrid Lindgren
52 min. · Nordisk animation, 2024 · Instr. Are Austnes & Yaprak Morali · Tilladt for alle
Søskendeparret Gunilla og Gunnar må blive hjemme, fordi de er syge – men så dukker Muntergøg op og fortæller dem fire fortryllende juleeventyr af Astrid Lindgren. Vi møder nissen, der beskytter gårdens dyr mod den sultne ræv, ensomme Bertil, der får en tommelfingerstor ven i Niels Karlsson-Pusling, kvikke Kitte Kry, der redder julen, da mormor kommer til skade, og Emil, der kaster sig ud i vild sneboldkamp i Katholt. En varm og stemningsfuld animationsfilm i klassisk nordisk stil. Ren julehygge for hele familien.
__________________________________________________________

Film 3: 24 Januar 2027
Arne Alligator og Junglevennerne
61 min. · Animation, 2024 · Instr. Jenny Jokela · Tilladt for alle
Arne Alligator bor i junglen sammen med sine sjove, modige og omsorgsfulde venner, og han er altid klar på et nyt eventyr. Denne gang går turen både dybere ind i junglen, ned ad floden og helt ind til byen. Undervejs bliver der sunget, danset og grinet til de sange, som generationer af børn kan udenad. Jenny Jokela løfter de populære figurer fra musik og bøger op på det store lærred. En festlig lille film for de mindste – hvor publikum roligt må synge med.
__________________________________________________________

Film 4: 7. marts 2027
Lotte og Totte – Min første ven
62 min. · Dansk animation, 2025 · Instr. Mia Fridthjof · Tilladt for alle
Lottes verden vendes på hovedet, da familien flytter langt væk fra alt det kendte, og ensomheden lurer lige om hjørnet. Så møder hun nabodrengen Totte – en energibombe med fantasi til flere – og de bliver hurtigt uadskillelige. Men en leg går for vidt, og pludselig er de blevet uvenner. Nu må Lotte gøre alt for at få sin første rigtige ven tilbage, før det er for sent. Mia Fridthjofs debutfilm bygger på Gunilla Woldes klassiske børnebøger og er en fin fortælling om venskab, vrede og forsoning.
________________________________________________________
Information om arrangementet
Dato og tid Søndag d. 25. oktober 2026 kl. 09:30 til søndag d. 21. februar 2027 kl. 13:00
Tilmeldingsfrist Søndag d. 21. februar 2027 kl. 13:00
Sted
Kino 1-2-3
Håndværkertorv 9-11
7700 Thisted
Arrangør
Thy Børne- og Ungdomsfilmklub
Tlf. +45 00000000
info@thybuf.dk
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
Når vi bruger NemTilmeld til vores arrangementer, er det lige så nemt som at cykle ned ad bakke i medvind.
Og så er det GDPR-sikkert, for ingen techgiganter får kløerne i dine deltageres persondata som en anden Bond-skurk. De forbliver sikkert opbevaret i Danmark.
Du snyder dig selv, hvis du ikke selv prøver NemTilmeld til dit næste arrangement for 0 kr.
PS: Du ser denne reklame, fordi Thy Børne- og Ungdomsfilmklub bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser